Øvelser til trætte og svage øjne

Det er hårdt for øjenen at sidde længe foran pc'en - meget hårdt. Det er heller ikke sundt for øjnene, når man befinder sig så mange timer indendørs - de bliver ikke trænede til at se på afstand.

Heldigvis findes der en del øvelser til øjnene, som man med fordel kan lave. Øvelserne stammer især fra den kinesiske medicin.

Men først en rigtig god morgenøvelse, som jeg lærte for 30 år siden - den vil du blive glad for. Et morgenbad for øjnene, forfriskende, ikke mindst for øjne, der sidder bag glas hele dagen.

Øjenskylning

Lav fx øvelsen om morgenen, lige inden du børster tænder. Tag en smule vand i munden. Lad vandet løbe i en tynd stråle fra vandhanen. Hold hovedet ind over håndvasken.

Form højre hånd til en lille kop, og tag vand i den, som du slår op i højre øje. Gentag med vand i venstre øje.

Øjnene holdes åbne, når du skyller. Lav på denne måde 12 skylninger i begge øjne med højre hånd.

Gentag derefter med venstre hånd, så hvert øje skylles 24 gange. Det er en glimrende morgenøvelse, man også hvis man bare er træt i øjnene.

Men fortsæt nu med de rigtige øvelser ...

  • Kinesisk øjentræning 1

  • Karbos opskrifter
  • Karbos øvelser til træning af krop og sind
  • Michael Karbos blog om miljø og sundhed, indre som ydre.
  • (C) www.karbosguide.dk 1996-2010