Service Pack 1 til Microsoft Office 2003

Nu er den store opdatering til Microsoft Office 2003 klar. Enhver, der benytter Office 2003, bør hente og installere denne programopdatering.

Læs selv på Microsofts websted, hvad opdateringen indeholder:

  • Hent opdateringen her

    Jeg hentede selv den store version af opdateringerne (76 MB) og installerede den uden problemer. Nu kører Word formentlig lidt bedre ...

    Word er bestemt ikke mit favoritprogram, men der er desværre ikke så mange alternativer. Man burde nok prøve WordPerfect i stedet, men det har vi ikke haft tid til. Mit personlige ønske går på, at Adobe ville fremstille en tekstbehandler. Adobe laver fremragende software, og firmaet har al know-how omkring tekst og grafik. Adobe Writer kunne baseres på det geniale PDF-format.

    Problemet med Word er efter min mening, at programmet ikke vedligeholdes ordentligt af Microsoft. Word burde nok, ligesom Windows, skrives om, helt fra bunden af.

    Reelt er det underordnet, om man bruger Word i version 7, 97, 2000, 2002 eller 2003. Der er ikke sket en eneste forbedring for almindelige brugere igennem alle årene. Men så længe alle firmaer troskyldigt betaler til Microsofts pengemaskine, sker der nok ikke noget på den front. Positivt er det dog, at Microsoft gratis udsender en stor og formenligt gennemarbejdet opdatering til Office-programmerne.

    Det er vigtigt, at man installerer Service Pack 1 til Microsoft Office 2003 inden, at SP2 til Windows XP installeres. Det giver færrest problemer.


  • Næste side
  • Forrige side


    www.karbosguide.dk. Copyright (c) 1996-2011 by Michael B. Karbo.