www.karbosguide.dk

Software til RAW-konvertering

Vi har skrevet meget om de enorme fordele RAW-formatet giver den digitale fotograf. Argumenterne skal ikke gentages; læs i stedet den store gennemgang af emnet RAW i bogen "Digitalfoto" fra forlaget Lindhardt og Ringhof.

Ulempen ved RAW-filerne er, at de endnu ikke er standardiserede, og derfor skal de efterbehandles med software. Vi hører jævnligt om ny programmer til RAW-konvertering. Herunder kan du finde links, der er relaterede til RAW-formatet på den ene eller anden måde:

Colour-Science Image Editor . Et ret genialt svejtsisk program. Firmaet Colour-Science laver software til fremkalderanstalter - altså den type software, der laver automatisk digital justering inden fremkaldelse af kopier. Programmet Colour-Science Image Editor er ganske overbevisende. Prøv det selv, en fuldt funktionsdygtig kopi koster €55.

Brugerfladen i Colour-Science Image Editor virker ved første øjekast lidt forstyrret, men der er mening i galskaben.

OpenRAW.org. Nyt websted for alle med interesse i RAW-formatet. Se http://www.openraw.org/.

RawShooter | essentials 2005. Gratis converter, der er er udviklet af folk fra firmaet Phase One. Hent selv RawShooter.

Rawformat.com. Website, der giver tips til arbejdet med rå filer. Rawformat.com website.

Imatest. Ny software, der er beregnet til RAW-filer. Imatest koster "kun" $59, hvilket faktisk er billigt. Hent selv en prøveversion, der kan aktiveres 20 gange. Imatest.com website.

Phase One. Det ultimative program til RAW-konvertering. Hent en 30-dages demo, eller betal $450...PhaseOne website.

RAW-plugin til Windows Stifinder. Når du browser billedfiler med Windows Stifinder, kan den vise de enkelte filers indhold (fx ved visningerne Store ikoner og Billedserie). Men Windows kan normalt ikke vise RAW-filernes indhold. Det kan man rette op på med plug-in'et DPMagic.

Minolta RAW. Her er adressen til en RAW-konverter til digitale fotografer med Minolta-kameraer. Se Vector Graphics.

Minolta RAW. Pudsigt nok er Minolta en af de få producenter, der leverer en god konverter med kameraet. Men der findes altså alternativer: Tjekkisk konverter til Minolta RAW kan hentes her.

Fujifilm RAW-konverter . Fujifilms glimrende kameraer som fx S7000 og F810 kan optage i RAW, men Fujifilms egen RAW-konverter er helt ubrugelig. Nu har en japaner lavet en fin lille konverter kaldet "s7raw", som kan lave en deljusteringer direkte i de rå data. Den kan også gemme i 16-bit PSD- eller TIFF-filformaterne. Hent konverteren, hvis du har et kamera fra Fujifilm, på denne adresse.

Billedbrowseren Photo Mechanic læser uden de store problemer RAW-filer. Det er vores favoritbrowser, den er lynhurtig og meget elegant. Læs en omtale her.

Billedbrowseren BreezeBrowser læser også RAW-filer. Hentes på denne adresse.

Billedbrowseren Bibble læser også RAW-filer. Hentes på denne adresse.

Nyt fælles RAW-format. Firmaet Adobe markerer sig mere og mere som som samlende og dominerende faktor indenfor digital billedbehandling. Det seneste udspil består i filformatet DNG (Digital Negative Format).

RAW-filer bliver mere og mere populære, og det er fuldt ud forståeligt. Læs selv den store gennemgang i bogen Digitalfoto. Når man gemmer de rå billeddata i en fil, har man det helt ægte digitale negativ. Det ny er, at Adobe nu har opstillet retningslinier for et fælles RAW-format. Hidtil har de de enkelte kameraproducenter benytter hvert sit format, hvilket har gjort efterbehandlingen temmelig besværlig. Vi kan kun håbe, at det fælles format hurtigt slår igennem. Læs mere her.

  • Næste side
  • Forrige side

    www.karbosguide.dk. Copyright (c) 1996-2011 by Michael B. Karbo.