Microsoft Office OneNote 2003

Her er (endelig) et nyt produkt fra Microsoft:

Det lille fikse program OneNote 2003!

Her er tale om et program til noter. egentlig er det utroligt enkelt - du kan oprette forskellige projekter, og indefor hvert projekt kan du oprette forskellige sider. På de enkelte sider indtaster du korte tekster - notater.

Det smarte er, at du ikke skal oprette ny filer eller gemme noget som helst - det sker automatisk. Du indtaster bare dine notater, fx mens du taler i telefon. Det er lynhurtigt at oprette nye projekter, nye sider og nye notater.

Egentlig er programmet så enkelt, at enhver hobbyprogrammør vel burde kunne lave det selv (ikke at jeg har prøvet). Nu er det selvfølgelig et Microsoft-program, så det er formentlig overfyldt med en masse "smarte" funktioner. Men heldigvis går det ikke ud over den basale funktionalitet - OneNote virker bare. Min eneste anke er, at man ikke kan vælge kun at arbejde i tekst. Når man paster data ind, fx fra en hjemmeside, så følger skrifttype-formateringerne med - drønirriterende.

Jeg er lidt i tvivl om, hvad Microsoft vil med dette program. Det lader til at indgå i Office 2003, men ikke i den version, jeg har. Jeg så det selv på en ny bærbar pc, hvor det fulgte med. Og det kan øjensynlig bruges på de små håndholdte PDA'er, der anvender Windows i pocket-udgaven. Men ellers er det da vist så som så med markedsføringen. Pyt med det - har du adgang til en kopi af Microsoft Office OneNote 2003 (som skal aktiveres over internettet) - så prøv den. Til mit brug er programmet helt perfekt!

  • Næste side
  • Forrige side

    www.karbosguide.dk. Copyright (c) 1996-2005 by Michael B. Karbo.