OM PDA'er

Generelt må man sige, at det et stort skift at gå fra en Palm-baseret PDA til en Windows Mobile-baseret PDA. Og det er egentlig udgangspunktet for denne historie. Men inden jeg uddyber det, så lidt baggrundshistorie.

PDA er bedre end labtop

Tilbage i 1999-2000 var jeg den glade ejer af en Psion Organizer. Det var en minicomputer med en ganske lille skærm og et ganske godt lille tastatur. Jeg var begejstret for den, fordi den satte mig istand til at indtaste tekster, mens jeg var på farten. Jeg havde også en bærbar pc (og det har jeg stadig), men den har aldrig dækket mit behov særlig godt.



Problemet med den bærbare er, at den er upraktisk. Den skal boote fra harddisk, og det tager sin tid. Der skal installeres Windows-programmer, og det erbesværligt og tungt. Og endelig er der batteritiden, som aldrig er god nok; man er altid nødt til at have strømforsynngen med sig. Den bærbare er derfor for mig god at have med til større arbejdsopgaver udenfor arbejdspladsen. Eksempelvis blev langt de fleste af artiklerne på "Klik & Lær" (forløberen for karbosguide.dk) skrevet i 1996-97 på en bærbar pc i vores daværende sommerhus ved Sønderballe Strand.

Men den bærbare er ikke velegnede til at indfange små journalistiske notater på rejser, og det har jeg ofte brug for. Det er PDA'en til gengæld meget velegnet til. Den passer til småopgaver såsom at tage notater, når man læser fagblade eller artikler. I de situationer er PDA'en et langt bedre redskab. Den booter lige på stedet. Den fylder ikke noget, man kan altid have den med. Og den er god til at indtaste tekst, ren tekst, notater, og det er det, en journalist har brug for. Den kan let udstyres med et lille sammenfoldeligt eksternt tastatur. Endelig er PDA'ens batterilevetid langt bedre end for den bærbare; det gælder i hvert fald for mange modeller.

Psion

Tilbage til min gamle Psion. Den havde som sagt tastatur indbygget, og den var rigtig behagelig at arbejde med. Styresystemet var vist noget Symbian, som virkede upåklageligt - hurtigt og med god udnyttelse af hardwarens kræfter (og det er vigtigt for en PDA; det er blandt andet det, der giver den lange batterilevetid). Det største irritationsmoment var faktisk filoverførslen fra Psion til pc. Det var i perioden før USB, så udvekslingen foregik med et serielt kabel og software, der både var langsom og ustabil. Men det var da ikke værre, end at jeg fik skrevet mange artikler på den lille Psion.


En Psion PDA anno 1999


Men alt godt får jo en ende. Nu var Psion Organiser et engelsk produkt. Om det var derfor, den pludselig en dag ganske uprovokeret gik død, skal jeg ikke sige. Det var et lille firma, som havde skiftende danske importører. Det viste sig umuligt at få den repareret, og der var usikkerhed om fremtiden for mærket, både rent produktionsmæssigt og med hensyn til dansk repræsentation. Så jeg smed min Psion PDA ud, og derefter gik der et par år, hvor jeg klarede mig uden PDA.

Næste etape i denne lille skildring startede i 2003. Jeg skulle have en PDA igen. Som vanligt læste jeg en masse artikler på nettet, anmeldelser og tests, og jeg forhørte mig omkring hos folk med erfaringer. Den generelle holdning var, at Pocket Windows, som det vist hed den gang, ikke fungerede særlig godt - endnu. Alle havde store forventninger til de små Windows-baserede PDA'er, men kvaliteten var ikke god nok endnu. Det var den derimod hos Palm.

Palm er et firma, der udvikler egen software og hardware, som er skræddersyet til hinanden. Lidt ligesom Apple og Macintosh på pc-siden. Palm har udviklet, fremstillet og solgt masser af fremragende PDA'er op gennem 1990'erne. Af en eller anden årsag er de aldrig slået helt an i Danmark, men det skyldes nok det lille marked. PDA'en er et nicheprodukt, og der skal en vis omsætning til, for at man kan etablere en dansk organisation. Anyway, Palm havde PDA'er, der var langt mere velfungerende end de tilsvarende Microsoft-baserede modeller. Jeg valgte en Tungsten C, som havde indbygget et ægte lille tastatur. ET fremragende tastatur, som jeg ingen problemer havde med at betjene.

Tungsten C monteret med det fremragende Stovaway-tastatur

Palms helt store styrke er den gnidningsfri integration mellem software og hardware. Programmerne afvikles legende let, og de belaster ikk hardwareressourcerne ret hårdt. Det giver enormt lange batterilevetider - min Tungsten C kunne holde 8-12 dage med jævnlig brug uden opladning. Samtidig er programmerne meget veludviklede, modne, da de havde været på markedet i mange år, og løbende var fintrimmet af Palm. Synkronisering med pc foregik som en leg, når man lige satte PDA'en ned i dockingstationen ved pc'en.

En anden stor fordel ved Palm er den gode software, man kan købe. Jeg investerede i en fuld version af det fremragende Documents To Go. Her havde læst, at jeg kunne bearbejde enhver Word-fil på Palmen. De dele af filen, som programmet ikke forstod eller kunne vise (fotografier, formateringer, spalter, indekser, felter osv.) - de forblev uberørte. Og det virker perfekt. Jeg kunne hive store og meget komplekse manuskripter over på min lille Palm, hvor jeg kunne redigere teksten uden problemer. Når jeg sendte det tilbage på pc'en var alle formateringer mv. Fuldstændig intakte. i sammenligning hermed er Microsofts egen understøttelse af Wordfiler (med Word Mobile) på Windows-baserede PDA'er nærmest latterlig. Her forsvinder formateringerne ... Denne udstrakte grad af Word-kompatibilitet var afgørende for mit valg af Palm.

Ekstra tastaturer

Jeg fortrød ikke valget af Palm Tungsten C. Jeg anskaffede først et lille Palm Universal Wireless Keyboard, som er IR-baseret (infrarød). Selve tastaturet er fremragende med gode store taster og fin understøttelse af danske særtegn. Problemet var IR-forbindelsen. Det var svært at etablere konstant forbindelse mellem PDA og tastatur, det faldt jævnligt ud. Sådan noget gider jeg ikke; skidtet skal virke. Jeg købte så et Stovway-tastatur. Det er simpelthen det lækreste transportable foldbare tastatur, der overhovedet eksisterer. Tastaturet findes i flere udgaver, blandt et, som var beregnet til min Tungsten C. Der er stik til PDA'en øverst på tastaturet, som også henter al sin strøm fra PDA'en. Det er bare genialt. Jeg har skrevet i hundredevis af timer på den lille PDA med den gode software og det fremragende tastatur.

Ingen nyudvikling

Men så kommer problemet. Efter 3 års tro tjeneste falder min Palm hårdt på gulvet, og den går itu. Og Palm har ikke nogen dansk serviceorganisation. Og Palmen kan ikke repareres, får jeg at vide pr. mail. Her skal lige indskydes, at Palms internationale supportfunktion er noget tung at danse med, man kan opleve at få ret besynderlige svar på ret enkle spørgsmål, som man ellers har forsøgt formulere så præcist som muligt.

Jeg bliver altså meget skuffet over at min lille "dims" ikke kan repareres. Endnu mere skuffet bliver jeg, da jeg får at vide, at jeg heller ikke kan købe en ny. Tungsten C er udgået, og der er ingen efterfølger. Palm fremstiller ikke en PDA med tastatur! Jeg kan købe en Palm Treo telefon med tastatur. Men jeg har ikke brug for en telefon ...

I mellemtiden er der også sket meget på PDA-markedet. Der kommer flere og flere Windows-baserede modeller, og de får bedre og bedre anmeldelser. Selv Palm er begyndt at levere telefoner med Windows Mobile i stedet for Palm software. Jeg tænker, at hvis firmaet (hvis organisation jeg efterhånden har miset tilliden til) selv dropper Palm OS, så er det nok også tid til, at jeg selv skifter platform. Efter ganske grundige studier af mulighederne beslutter jeg mig for at vælge en PDA i HPs Ipaq-serie. HP laver jo god hardware, ikke mindst er deres laserprintere nærmest uopslidelige. En god ven har prøvet de fleste kendte mærker, og hans erfaringer peger entydigt på HPs Ipaqs. Den slags lytter jeg selvfølgelig til.

En oplagt mulighed er Ipaq 6915, der har tastatur indbygget. Problemet er, at det er en telefon, og det har jeg ikke brug for. Der er også indbygget et formentlig ret ringe kamera - det har jeg heller ikke brug for. Jeg gerne have en PDA - og gerne så kraftig som mulig, da det altså er lag af tonstung Windows-software, som skal trække herlighederne. Jeg finder frem til en Ipaq 2790 - en ren PDA, uden tastatur, telefon eller kamera, men med en ganske hurtig (520 MHz) intel-processor og med en rigtig flot skærm. Hele indeværende artikel er forfattet på den; læs videre og hør mine erfaringer med den og sammenligninger mellem Windows Mobile og Palm OS.

  • Næste side
  • Forrige side

    www.karbosguide.dk. Copyright (c) 1996-2006 by Michael B. Karbo.