Nyt kamera, januar/februar 2008

Nikon D300 er et fremragende kamera. Her følger en ganske personlig anmeldelse, som jeg løbende vil opdatere. Kort fortalt er det den nyeste model (fra januar 2008) i Nikons mellemserie.

Ganske som Canon har Nikon tre serier kameraer, der løbende fornys med nye modeller:

  • Der er den "billige" linje med modeller som D40x, D70s, D80 og senest D60.
  • Så er der de meget dyre modeller som D2, D2x og senest D3.
  • Og endelig er der mellemserien med kameraerne D100, D200 og nu D300.

    Hver serie har sit eget design og layout m.ht. knapper og hjul mv.

    Mit gamle kamera var et snart fire år gammelt D70. Havde der kommet en ny model i mellemserien (et D90), så havde jeg klart købt det. Men det blev i stedet til et D300, som altså er fra den lidt bedre serie, et mere pressefotografagtigt kamera, hvor knapper og hjul er lidt anderledes placeret - ikke at det generer det mindste.

    Her må jeg lige indskyde, at jeg lige så vel kunne have valgt Canons kameraer som fx D40 eller det nye lille D450. Jeg ville også være glad for et Pentax-kamera, eller en af de nye modeller fra Olympus. Alle laver de fremragende kameraer. Men nu har jeg altså gennem årene investeret i en stribe gode Nikon-objektiver, og så er jeg låst til dette mærke, som jeg også er kommet til at sætte meget pris på.

    For mange fotografer er kamerahuset mere eller mindre et stykke tilbehør til alle objektiverne ...

    Hvad kan D300 så?

    Du kan finde alle specifikationer på nettet, så det behøver jeg ikke træde rundt i. Men de centrale forhold er selvfølgelig:

  • 12,3 MP med CMOS-sensor
  • Superhøj ISO
  • 14 bit AD-konverter
  • Ny AF (autofokus) med 51 sensorer
  • Op til 8 skud i sekundet
  • Stor, højopløselig LCD-skærm
  • LiveView
  • HDMI
  • Sensor-rens
  • Gratis Capture NX (fremragende RAW-software)

    Det er nok de færreste fotografer, der har savnet alle disse nye faciliteter. Noget af det får betydning for nogle, noget for andre. For mit eget vedkommende er den nye autofokus fin, men jeg kommer næppe til at afprøve alle de mange forskellige måder, den kan programmeres på. Det skyldes, at jeg i højere grad fotograferer statiske ting som især arkitektur fremfor fx sport. Men jeg er glad for en effektiv AF, og det er meget imponerende, at se de aktive AF-punkter lynhurtigt låse i den store flotte søger, så snart man trykker udløseren halvt ned.



    Høj opløsning, større bitdybde, stor skærm, Liveview

    Jeg glædes meget over den forbedrede opløsning, det kan vi altid bruge mere af. Her er vi oppe på de 12,3 MP, hvilket jo er en fordobling i forhold til mit D70. Vi kan sikkert komme meget højer op endnu, efterhånden som teknologien udvikles. Problemet er blot at holde støjen nede, for med de store opløsninger, er støjreduktion faktisk det allervigtigste parameter for nye kameraer. Det har Nikon heldigvis også indset.

    Kameraets AD-konverter omsætter nu billedsensorens analoge spændinger til 14-bit tal. Det lyder lidt teknisk og marginalt, hvilket det også er. Det har klart størst betydning for optagelse i RAW (NEF). Her betyder det reelt en fordobling i antallet af farvedetaljer. Tidligere kameraer konverterede spændingen til et 12-bit tal, hvilket giver 4096 forskellige mulige farvenuancer for hver enkelt pixel. Med 14-bit konvertering er vi nu oppe på 16384 farvenuancer pr. pixel. Her skal man huske, at vi taler gråtoner, for de almindelige CCD- og CMOS-sensorer ser verden på en monokrom farveskala. Alle de mange millioner af farver i de færdige fotografier dannes efterfølgende som en manipulation på baggrund af det farvegitter, der er placeret foran sensorens pixel. Læs mine fotobøger for mere forklaring.

    Den store LCD-skærm er utrolig flot. Her har Nikon (i parløb med Sony, i øvrigt) tage en ny teknologi i brug. Hver af skærmens 300.000 pixels er underopdelt i tre subpixels. Det bringer den samlede opløsning op på 900.000 pixels. Resultatet er ganske enkelt imponerende, det er en rasende flot skærm.

    Så er der kommet LiveView, så skærmen kan bruges som søger. Olympus var de første til at implementere denne teknologi, der nu (lige som sensor-rensen) kopieres af både Canon og Nikon. For Nikons vedkommende er der den lille krølle på sagen, at man har været nødt til at skifte til CMOS-sensorer for at det kunne lade sig gøre. De gamle CCD-sensorer kan ikke levere videosignalet. CMOS-sensoren fremstilles af Sony. Parallelt med dette har Pentax fået Samsung til at fremstille en 15 MP CMOS-sensor til deres nyeste kamera K20D. Så nu har alle mærker efterhånden forladt sensorteknologien CCD til fordel for CMOS (som Canon længe har gjort det).

    LiveView fungerer fint, men man skal ikke sammenligne det med den LCD-søger, der kendes fra lommekameraerne. Man skal vælge et specielt LV-mode. Så skal man trykke udløseren ned een gang, for at få spejlet til at smække op og blændet ned. Dernæst tænder skærmen og fungerer så som søger. Så det er en lidt omstændelig proces. Men til fx macrofoto er det helt genialt.

    En anden finesse er det nye HDMI-interface. Nu har jeg netop fået fat i et HDMI-kabel (det følger hverken med kamera eller tv, men var i dag på tilbud til 99,00 i netto i 2,5 m længde). Meningen er, at du kan afspille dine fotos på TV'et i en opløsning, der tilpasses fjernsynet, fx DV eller HD. det virker ganske overbevisende - ligeså hurtigt som billederne vises på LCD-skærmen, ligeså hurtigt ses de på fjernsynet. Zoom og menuer - det hele virker perfekt. Det er en overraskende smart funktion - det er fedt at kunne vise optagelserne på fladfjernsynet, og det er utroligt hurtigt og nemt med DMI.

    Og endnu en ting - LiveView kan også sendes ud over HDMI. Så du kan altså se søgerbilledet på dit store fladfjernsyn. Det er godt til macrooptagelser med stativ, hvor det altid er svært at fokusere helt godt.

    Men sikke en ISO

    Det mest imponerende ved D300 er nu den høje ISO og det lave støjniveau. Det er virkelig noget, jeg kan bruge, da jeg ofte fotograferer indendørs og under svage lysforhold. Det her kamera kan næsten fotografere i mørke! Det amerikanske magasin PopPhoto finder i deres test, at D300 er det første DSLR, som kan levere "Excellent image quality" hele vejen fra ISO 200 til ISO 3200. Og selv ved ISO 6400 er støjen "Moderate Low". Det må siges at være flot.

    Der er flere muligheder for at minimere støjen fra ISO-filerne. Kameraet har fire trins reduktion. Off, Low, Medium og High. Denne støjreduktion foretages af kameraets processor. Prisen for reduktionen er et tab af billeddetaljer, men jeg synes ikke, at det virker meget voldsomt. Det er klart, at kameraet er nødt til at sløre udsatte områder, for at fjerne kornene, men da der i forvejen er en ganske høj optisk opløsning til rådighed, betyder det mindre.

    Genial ISO Auto

    Noget af det mest geniale ved Nikons kameraer er funktionen ISO AUTO. Jeg tror ikke, der er så mange, der kender den. Jeg har ellers beskrevet den grundigt i min bog "Digital spejlrefleks".

    Med ISO AUTO kan du programmere kameraet til at skrue op for ISO'en i bestemte situationer, og det er bare utroligt smart. Ikke mindst, når kameraet kan levere næsten støjfri optagelser ved ISO 3200, som det er tilfældet her.

    Lad mig beskrive, hvordan jeg anvender ISO AUTO. Jeg vælger en nederste lukketid, og det er gerne 1/50 sekund. Det passer fint til mine objektiver, fx til mit Sigma 30 mm f/1.4 eller mit Nikon 70-300 IS. Holder jeg mig til 1/50 sekund eller hurtigere, kommer der meget sjældent rystede optagelser ud af det.

    Hvis der så ikke er lys nok til at lave optagelsen med ISO 200, ja så skruer kameraet selv op til ISO 400, 800, 1100, 1800 eller fx 2800 - alt efter de aktuellelysforhold. Og det fungerer.

    Ser her mit allerførste skud. Taget med mit Sigma 50 mm f/2.8 macroobjektiv. ISO blev automatisk sat til 1100:

    .

    Og der er bare nul støj at se, som det ses i 100% crop:

    .

    ISO AUTO er bare smart. Vælger man det manuelle program, kan eksponeringsværdierne fx låses til 1/50 sek. og f/8. Så kan man lade ISO automatisk tilpasse sig til lysforholdene.

    RAW

    Jeg er meget begejstret for RAW-fotografering, som jeg har udnyttet lige siden jeg fik mit Canon G2 tilbage i 2002. Jeg bruger almindeligvis Photoshop Camera Raw-plugin, som jeg også har grundigt beskrevet i mine hæfter om Photoshop.

    Nikon D300 giver flere muligheder for optagelse i RAW, da man kan vælge uden kompression, med en ZIP-lignende tabsfri kompression (den foretrækker jeg) og med tabsgivende kompression. I sidste tilfælde sker tabet, såvidt jeg forstår det, med nogle JPEG-lignende algoritmer, så det medfører tab, men et formentlig ikke-synligt tab. Fordelen er en . Ydermere kan man vælge, at farvedybden reduceres fra 14 til 12 bit (det er, lidt fjollet, standardindstillingen).

    Og så leveres Nikon Capture NX endelig med kameraet. Det er jo herligt, at et stort firma som Nikon vitterligt lytter til kunderne. For er der noget, folk har brokket sig over, så er det, at man skulle bløde ca. 1000 kr. for en converter til NEF-filerne.

    Nu kan man sagtens bruge Adobe Camera Raw, som kan håndtere alle RAW-formater. Men hvis man virkelig er seriøs, så er det bedst at benytte en RAW-converter fra samme firma, som kameraet. Så er det heldigt, at Nikon leverer Capture NX. For udover, at det er den bedste converter til NEF-filer, så er det også generelt et glimrende program til fotoredigering.

    Meget tyder på, at den støj-reduktion ved høj ISO, som kameraet selv kan foretage (der kan reguleres i fire niveauer, som tidligere beskrevet) - den foretages endnu bedre i Capture NX. Så hvis man fx er tvunget til at fotografere ved ISO 6400, så skulle det bedste resultat kunne opnås ved, at man sætter kameraets støjreduktion til Off og derefter lader Capture NX tage sig af sagen.



    Billedeksempler

    Først et foto taget ved ISO 6400, en JPEG med normal indstilling. Her er det down-sized til webvisning:



    Her er et 100% crop, af samme billede, dog taget i NEF og "fremkaldt" med en del støjreduktion fra Capture NX. Der er lidt støj tilbage, men meget er det altså ikke. Skarpheden er også reduceret, men det betyder ikke det store, når der er så mange pixels til rådighed:



    Se mit fotogalleri her. Billederne er taget en januar regnvejrsdag i Lübeck, mange af dem i den smukke gamle Sct. Maria kirke. De sidste billeder er fra Lübecks kendte "Marzipan Cafe". Det er et herligt sted, hvor man føler sig hensat til et tidligere århundrede.

    Du kan se eksponeringsparametrene (blænde, ISO, brændvidde, lukkertid) under de enkelte skud. Mange af dem er lavet ved ISO 3200, uden at der er særlig meget støj af den grund. Det er bare imponerende.

  • Næste side
  • Forrige side

    www.karbosguide.dk. Copyright (c) 1996-2008 by Michael B. Karbo.