kører en sommerkampagne: Køb MinutPakken og få 500 minutter for bare 200 kr. Det er din chance for en hot minutpris i sommer - enkelt og billigt, kun 40 øre/minut (normalpris 75 øre). Gælder indtil 31/8-2006.
06.04.06.
Windows på Macintosh II
Så kom programmet, der tilllader afvikling af Windows på en af de nye Intel Macs. Hent programmet her.
20.03.06.
Windows på Macintosh 1
Det er interessant at følge firmaet Apple i disse år. Det er ssvært ikke at blive begejstret over Apples design. Uanset om det er Macintosh-computere eller iPods, så er det bare gennemført lækre produkter.
På computersiden har Apple altid holdt sig til lukkede systemer - baseret på Apples eget grafiske styresystem. Fordelen er, at når Apple kan kontrollere al hardware, så er det meget lettere at få computeren til at virke godt. Intel-baserede pc'er med Windows er i sammenligning som en portion spaghetti holdt sammen af tyk sovs og klatter af tyggegummi, når det er nødvendigt. Ulempen ved Apples lukkede arkitektur er, at alle programmer skal skrives specielt til denne platform. Derfor er programudbuddet begrænset og det samme gælder markedsandelen. Maksimalt 5% af alverdens pc'ere er fra Apple. Og det er jo ærgeligt, når nu firmaet laver sådan nogle lækre produkter.
Nyheden er, at Apple nu skifter processor-platform til de samme X86-chips fra Intel, som der findes i alle Windows-pc'er. Det har ført til spekulationer, om ikke Apple så småt er ved at droppe deres eget OS til fordel for Windows! Fordelen skulle være, at man slipper for kostbar udviling af operativsystemet og kan koncentrere sig om salg af hardware, som giver god indtjening. Et forhold, der taler for denne udvikling er, at Adobe ikke har opdateret den store programpakke Creative Suite II til de ny X86-baserede iMacs. De afvikler Adobe-programmerne gennem en emulator, hvilket går ganske langsomt. Så mon ikke Apple er ved at gøre klar til Windows? Det lyder godt, synes jeg; jeg har længe haft lyst til at købe en af de lækre Macs! Og mon ikke Apple kunne stile mod 10% af pc-markedet med en Windows-kompatibel model?
Billig Flash-ram.
Bemærk venligst, at Flash-ram er ekstrem billig for tiden. Du kan købe CF- og SD-kort i hurtigste version for meget små penge. 2 GB fås til omkring 5-600 kr. + moms. Det er lidt underligt, for nu er flash-ram altså markant billigere end almindelig pc-ram. Det forstår jeg ikke, men der må være overproduktion af flash-ram for tiden.
15.03.06.
Google på vej med tekstbehandler. Det har længe været ventet, at Google ville lancere netbaserede programmer, der på sigt vil kunne udfordre Microsoft. Tanken er, at hvis fx alle kontorprogrammer kan afvikles fra et browservindue, så er både Windows og Microsoft Office overflødiggjort. Personligt mener jeg, at tanken er langt ude på overdrevet. Men det er positivt, at Google har visioner, der går på tværs af, hvad man ellers forventer. Nu har Google købt en browserbaseret tekstbehandler, som kan gemme dokumenter både på nettet og på din egen harddisk. Programmet er i betatest. klik her for at se Writely
29.09.05.
Lidl åbner i Danmark. Den tyske discountkæde åbner idag sine første forretninger i Danmark. Det er godt nyt for alle prisbevidste, og Lidl handler også elektronikprodukter. Vi har selv, som mange andre syd- og sønderjyder, længe handlet i Lidl i Flensborg. Priserne er cirka 40% under dansk discountniveau, når vi taler almindelige dagligvarer. Tysk moms på bare 7% hjælper selvfølgelig til, men Lidl er billige. Et eksempel: For nylig solgte Aldi i Danmark billige genopladelige batterier. 4 Ni-MH-elementer i den almindelige AA-størrelse kostede 39,95 kr. En måned før havde Lidl også udsalg af genopladelige elementer. 4 stk AA-elemetner kostede der € 1,99 - altså 15 kr.! Ok, Aldis elementer var på 2100 mAh, hvor Lidls kun var 2000 mAh. Men det forklarer nu altså ikke prisforskellen. Varerne er generelt meget dyrere i Danmark end i lande som Frankrig og Tyskland. Så vi kan kun hilse Lidl velkommen.
Betaling for netavis. Der har været meget diskussion om, hvorvidt folk vil betale for nyheder på nettet. Vi har i dag betalt. efter i mange år at have læst International Herald Tribune gratis på nettet, må vi nu frem med muldvarpeskinnet. Vi har betalt $49,95 for adgang til TimesSelect. Hvorfor? Fordi IHT er en fremragende avis, hvis man vil følge med i international politik. De har en stribe ekstremt gode skribenter som Maureen Dowd, Paul Krugman og Thomas L. Friedman. Det kan anbefales.
27.09.05.
Adobe Photoshop Elements 4.0 er annonceret: www.adobe.com.
Olympus E-500 nyt lavpris-spejlreflekskamera er på vej.
Læs mere her: www.bdigitalcameras.com og her: www.imaging-resource.com
20.07.05.
Billige objektiver til Canon og Nikon spejlrefleks. Tjek selv.
Klik her for www.rugift.com.
17.05.05.
Firmware-update til Nikon D70. Nu kan man opdatere firmware (kameraets egen software) i spejlreflekskamera D70.
Klik her for at downloade (vælg Windows nederst).
Den ny firmware består af to filer, der skal installeres (en efter en) fra CF-kort. Det tager få minutter - så har kameraet fået ny funktionalitet! Den vigtigste nyhed er, at autofokus er blevet optimeret i tilstandene "Dynamic area" og "Closest subject". Menuerne får også et nyt og mere kønnere "look" ...
11.05.05.
Interview med Nikon. Firmaet Nikon har haft enorm succes med kameraet D70. Læs her et interview med en repræsentant for virksomheden, Steve Heiner, der diskuterer udviklingen med en amerikansk journalist: Engadget Interview
09.05.05.
Flere digitale spejlreflekskameraer på vej. Markedet for digitale spejlreflekskameraer (DSLR) er eksploderet, men det er Nikon og Canon, der tilsammen har 80% af det. Nu har firmaet Casio har annonceret, at man er ved at fremstille et DSLR. Det er glædeligt. Casio har i forvejen et samarbejde med Pentax, så mon ikke det bliver med Pentax-objektiver? Umiddelbart lyder det som en stor opgave at fremstille et digitalt spejlreflekskamera helt fra "scratch" - Casio har jo aldrig prøvet det før. Men ved at låne fra Pentax bliver opgaven noget mindre. Angiveligt skulle der være en meget bedre indtjening på at sælge DSLR fremfor kompaktkameraer, hvor marginerne er meget små. Profit eller ej - vi byder ethvert nyt kamera velkomment!
Et andet firma er også på vej - og det lyder endnu mere seriøst. Panasonic har lavet en stribe fremragende kompaktkameraer med deres egen optiske stabilisator indbygget. De vil nu fremstille DSLR i samarbejde med Olympus. Det ny spejlreflekskamera fra Panasonic kommer altså i 4:3-formatet og kan dermed benytte objektiver fra Olympus og Sigma. Olympus har har 17% af DSLR-markedet i Japan, men sælger ikke ret meget i resten af verden. Et samarbejde med Panasonic om udvikling af ny kameraer vil være til stor fordel for Olympus.
03.05.05.
Mere om RAW. Vi har fundet et rigtig fedt nyt program, der bl.a kan konvertere RAW-filer. Det kan også bruges til almindelig farvejustering. Læs om Colour-Science Image Editor her.
Vi har også lavet en håndfuld fotografier fra eksplosionsområdet i Seest - nu 6 måneder efter katastrofen. Se Et godt billede ... og dette galleri
23.04.05.
Nikon opdaterer D70. Nu, hvor der kommer en opdateret version af det digitale spejlreflekskamera D70 (kaldet D70s), viser Nikon storsind overfor alle os, der allerede har investeret i et D70. Der kommer nemlig en opdatering af firmwaren (kameraets software) til D70. De software-forbedringer, som er i D70s kan altså gratis overføres til D70. Godt gået, Nikon.
Model D70 er i øvrigt det bedst sælgende spejlreflekskamera, Nikon nogensinde har haft. Og vi kan kun juble med - det er et fremragende kamera, ikke mindst i kombination med en SB-600 flash. Det er dejligt, at man i dag, som almindelig forbruger/amatørfotograf, kan få et professionelt kamera med ekstern flash for omkring 10.000 kr. De kompakte lommekameraer er ogå fortræffelige, men der kommer godt nok en helt anden billedkvalitet fra digitale spejlreflekskameraer som D70 og Canons ny EOS350D.
19.04.05.
Nikon krypterer data i kameraet - troede man. Der har været rygter om, at Nikon krypterer EXIF-data for hvidbalancen i de ny D2X og D2Hs. Det ville betyde, RAW-filerne (.NEF) kun kan efterbehandles med Nikon eget program Capture Editor, som koster 1000 kr. Det var heldigvis en misforståelse. NEF-filerne kan også bearbejdes i Photoshop og andre programmer fremover.
18.04.05.
Adobe køber Macromedia. Dette er en rigtig god nyhed. Macromedia er et softwarehus, som fremstiller programmer Fireworks, Flash, Freehand og Dreamweaver mfl. Jeg har altid været meget glad for især Fireworks, der er et rigtig praktisk lille vektortegneprogram med god understøttelse af bitmaps. Det har i mange suppleret Photoshop i mit daglige arbejde. Problemet er bare, at vektordata fra Fireworks ikke indlæses ret godt i Adobes programmer, og det er surt. Men nu køber Adobe altså Macromedia, og det er formentlig ikke for at tage livet af Fireworks og de andre programmer. Jeg forventer, at Adobe kaster en masse programmørtimer ind i programmerne og får dem løftet til et nyt niveau, så de kan bruges i flæng med Photoshop, Illustrator, GoLive osv. Det kan blive spændende at følge!
01.04.05.
Telmore gør det igen. Lavprisselskabet Telmore er vores favorit på internettet. Vi har fulgt dem lige siden starten for fem år side, og de bliver bare ved med at kommer med nye smarte tiltag indenfor mobiltelefoni. Nu er minutprisen sat ned til blot 75 øre. Telmore bruges af flere og flere mindre virksomheder, der har let ved at styre forbrug over flere telefoner. Se
Telmore.dk.
01.04.05.
Nye digital spejlreflekskameraer fra Nikon på vej. Modellerne D50 og D70s skulle komme på markedet inden sommer. Nikon har solgt 1 million eksemplarer af D70 - det er blevet en stor succes. Jeg mener selv, at D70 klart er Nikons bedste digitalkamera overhovedet. Jeg har testet mange af Nikons kompaktkameraer, men D70 er i en helt anden kategori. Nu kommer efterfølgerne, fortsat med en opløsning på 6 MP. Her er det pointen, at billedsensoren i D70 er cirka 15 gange sås stor som den i et moderne 5 MP-kamera. Dermed får hver enkelt pixel en helt anden klarhed og lysstyrke, end den man finde i kompaktkameraerne. Derfor er de 6 MP fra et D70 (eller et andet digitalt spejlreflekskamera) reelt langt mere værd, en tallet i sig selv angiver ved en sammenligning med de små kameraer.
Se vores billedgallerier med optagelser lavet med D70.
25.03.05.
Ny version af Mozilla Firefox. Browseren er nu kommet i version 1.02. Hvis du ikke allerede har skiftet, så er det på tide. Mozilla Firefox er langt bedre end Internet Explorer! www.mozilla.org.
02.03.05.
Ny hæfte om Photoshop. Se "Photoshop CS - lær det selv".
Nyt til ejere af Nikon D70. Få en bedre farvetonefodeling. Læs artiklen her.
08.02.05.
Ny version af Photoshop. Netop som mit hæfte om Photoshop CS er på vej på gaden, høres de første rygter om en ny version: Photoshop CS 2.0 skulle være på vej! Læs selv de sparsomme oplysninger på ThinkSecret.
03.02.05.
Salg af digitalkameraer i USA, 2004.
I USA blev der i 2004 solgt 22 millioner digitalkameraer! Ifølge analysefirmaet IDC fordeler salget sig på denne måde: