Brandade a la Karbo

Brandade er en rigtig middelhavsret - en slags kartoffel-fiskemos med hvidløg og olivenolie. Jeg har fået den i Provence, hvor den er utroligt populær - på alle markeder ser man norsk tørret fisk, klipfisk i lange baner - og det bruges mig bekendt udelukkende til brandade.

Senest optrådte brødrene Price med en brandade, hvor der selvfølgelig indgik en masse ost.

Brandade er som andre klassiske retter mere et princip end en opskrift. Og principper kan fortolkes ad libitum. Alligevel blev jeg glad for en variant, jeg fandt på en græsk madblog - uden ost, men med dild, og rigeligt med hvidløg og olivenolie ...

Du tager nogle kartofler, skræller dem og deler dem. Koger dem med noget sabsi og lidt grøntsagsbouillon - ikke for meget vand ved. Så er de klar til at mose:


Brandade af kartofler, hakket torsk, dild, hvidløg, olivenolie og persille


Tilsæt hakket persille, masser af dild og hvidløg. Jeg blender det, her med lidt hvidvinseddike og et par skrællede kiwier - de er gode til meget mad, giver en fin syrlighed:


Brandade af kartofler, hakket torsk, dild, hvidløg, olivenolie og persille


Fisken (her frossen "alaska pollack", der minder om torsk) hakkes med en kniv:


Brandade af kartofler, hakket torsk, dild, hvidløg, olivenolie og persille


Jeg snittede også lidt porrer i:


Brandade af kartofler, hakket torsk, dild, hvidløg, olivenolie og persille

Mos det hele forsigtigt og rør det sammen. Hæld olivenolie i et fad, og smør det grundigt. Fordel moset i fadet. Hæld godt med olivenolie over.

Brandade af kartofler, hakket torsk, dild, hvidløg, olivenolie og persille

Drys med rasp eller noget smuldret hvedebrød. Bag i forvarmet ovnved 200 grader i 30 min. Lad den stå 20 min. inden servering. Retten skæres i store terner og serveres med en ratatouille fx af rød pepperfrugt, squash, aubergine og tomat (citronskal?) og hakket persille. Man kunne drikke et glas hvidvin til.

Bon appetit ..

  • Karbos opskrifter
  • Kinesiske øvelser til træning af krop og sind
  • Michael Karbos blog om bæredygtighed, mad og en del andet.
  • (C) www.karbosguide.dk 1996-2011