Brug bananer!Det fine ved at lave sin egen mad er, at man tit finder på nyt - på noget, som formentlig ingen andre har lavet, og som viser sig at fungere fint. Som denne meget enkle og billige opskrift, hvor du fx kan bruge:Basmati ris, der koges ved svageste blus og med 1,75X så meget vand. Gerne i en tefalkaserolle under låg. De er færdige på ret kort tid, men rør grundigt rundt én gang undervejs, når de er kommet i kog. Jeg blander gerne (efter iransk inspiration, tak til Shajesteh!) lidt tørret dild eller sabsi i risene til sidst. En enkelt banan. Et stykke selleri, jeg skar i terner. Et løg, hakket. En rest blegselleri. En del karry. Karryen ristes i olie med de rensede selleriterner, som skal stege 5-10 min. og vendes undervejs. Jeg bruger min dejlige Tefal-wok. Bananen skæres i skiver og steger med. Til sidst tilsættes finthakket blegselleri. Karryretten serveres med risene og med soya til. Om du på en anden pande vil stege lidt kylling eller andet til, afgør du selv. Det smager rigtig godt!
|