Ingefær

Ingefær er roden af en tropisk plante. Den bruges både som krydderi og som helsemiddel.

Tilbage 1970'erne eksperimenterede jeg meget med indisk mad, og her indgik ingefær i de fleste opskrifter. Ingefær var den gang ensbetydende med små, stenhårde, tørrede rødder. Nu kan man få frisk ingefær i de fleste større supermarkeder.

Vores forhold til ingefær fik nyt liv, da datteren fik en afghansk veninde, som hun ofte besøgte og spiste hos. Hjemme hos Hosei spiser de nemlig ingefær morgen middag og aften! De priser urten til skyerne og hævder, at den er utrolig vigtig for deres gode helbred.

Ingefær er også anerkendt som naturlægemiddel herhjemme; søg på nettet, så vil du finde masser af artikler, der henrykt beskriver alle de gode virkninger, ingefær kan have.

200 aktive stoffer

Rent kemisk er der mere end 200 aktive stoffer i ingefær. Det er en enhver ernæringsforskers mareridt, for hvordan skal man gribe det an? 200 stoffer, der alle har en aktiv virkning på det menneskelige helbred â€" det er svært for ikke at sige umuligt at analysere og systematisere (det samme gælder kamille â€" der er snesevis af aktive stoffer). Så forskerne kan ikke sige præcist hvorfor og hvordan, den slags stoffer virker.

Heldigvis kan vi tillade os at være ligeglade med forskerne. I stedet kan vi være lykkelige for dejlige urter som ingefær.

Hvad bruger man den så til?

Ingefær kan købes som slik, kandiseret eller overtrkket med mørk chokolade (det spiser afghanerne meget af). Men den ægte vare er selve ingefærroden, som er nogle store saftige klumper. De dyrkes i troperne (bl.a. på Fiji) men fås hos grønthandleren. De skal skrælles, og så er selve kødet gulligt og let trævlet. Smagen er skarp, peber-agtig med noget let parfumeret over sig.

Vi bruger ingefær som krydderi i visse retter. Men derudover får vi den på to måder:

  • Dels som ingrediens i vores morgenjuice (en frugt/grønt/urte-smoothie.

  • Dels i the.

    I begge tilfælde tager man et stykke på måske 3-5 cm og skræller det. I smoothien bliver det blendet. Til brug i the skæres det i tynde skiver og overhældes med kogende vand med honning/sirup og citron. Man kan også tilsætte grøn eller urtethe efter smag. Drik gerne 5 kopper dagligt â€" det er sundt og varmer godt om vinteren. Det pudsige ved ingefær er, at man tilvænnes smagen. De første gange vi brugte det i smoothien, virkede det for skarpt og dominerende. Men senere havde vi vænnet os til det (lidt ligesom chili, det skal man også tilvænnes). Og nu er vi meget begejstrede.

    Ingefær giver energi og styrker immunforsvaret â€" urten kan anbefales!

  • Karbos opskrifter
  • Kinesiske øvelser til træning af krop og sind
  • Michael Karbos blog om bæredygtighed, mad og en del andet.
  • (C) www.karbosguide.dk 1996-2010